UGRA lancerer UPPCT til kontrol af prøvetryk og tryk | Thomas Holm | Pixl Aps

UGRA lancerer UPPCT til kontrol af prøvetryk og tryk

UGRA er lige på trapperne med at lancere et værktøj UPPCT (UGRA Print and Proof Certification Tool) som er bygget baseret på UGRA's erfaringer med at PSO Certificere trykkerier.

Denne software kan i forbindelse med en Eye One Pro eller en Xrite Pulse opmåle næsten alle gængse kontrolkiler fra prøvetryk og certificere at prøvetrykket er indenfor de nødvendige tolerancer defineret i ISO 12647-7. Men derudover intorducerer UGRA en Score som baseret på hvilke patches der afviger, og på hvilken måde, og dermed kan man ikke alene sige om et prøvetryk er indenfor tolerancerne, men også kvantificere hvor godt det kan simuleres på tryk.

Ligeledes kan UPPCT opmåle mange forskellige trykkiler, og på samme måde kontrollere om det tryk man har lavet (eller har modtaget fra trykkeriet) overholder de tolerancer de skal, eller om trykket er lavet forkert. Produktet er ikke i handelen endnu, og derfor ikke endeligt prissat, men det forventes indenfor en måneds tid.

Se mere information her

Pixl Aps · Lille Strandvej 1a, Kld. · 2900 Hellerup  ·  Danmark · Tlf: (+45) 32 96 90 14 · www.pixl.dk