4. Farverum | Thomas Holm | Pixl Aps

4. Farverum

Der blver opgivet rigtig mange forskellige farverum i diverse specifikationer og procentvise andel et display kan "dække". NTSC. Adobe RGB, ECI RGB sRGB, ISOcoated er almindelige. Ignorer alt og forhold dig til følgende: Hvor stor en del af de farver din output enhed (printer/trykmaskine/www) kan vise kan du se på din skærm!

Gamut plot2

Hvis en skærm kan vise 99% af Adobe RGB og en anden kan vise 94% af ISOcoated, hvad betyder det så for dig? Jo, Adobe RGB er et meget stort farverum, og en "Adobe RGB (1998)" skærm er den rigtige at vælge hvis du laver fotokunst til Inkjet eller lignende. Den dækker nemlig alle de farver din printer kan printe og lidt til - så du på skærmen kan se hvordan dit print bliver. 

Hvis du laver ting til tryk, så er det vel godt nok med en "ISOcoated skærm ikke? 
Jo, hvis skærmen dækker ISO coated 100% så kan skærmen vise hvordan trykket bliver. Men typisk når den dækker 94% (det grønne plot ovenfor) så kan den ikke vise mættede Grønne, Tyrkis, Cyan og gul/orange farver korrekt. Ren grøn er typisk ∆E (Delta E) 15 ved siden af. Dvs. at din skærm når du viser en 100%C + 100%Y viser dig en noget mindre mættet farve end den du får på tryk - og samtidig viser den måske en 93% C+Y på helt samme måde som 100%... Og det samme med de andre farver.

Konklusion:
Hvis du vil kunne se farver som de bliver trykt eller printet så skal du have en skærm der kan vise 100% af ISOcoated, og gerne 98-100% af Adobe RGB (1998). Hvis du kan leve med at grøn, tyrkis og orange er lidt ved siden af så er en 94% af ISOcoated fin til dig - og sikkert lidt billigere.