6. Kalibrering og profileringsværktøj | Thomas Holm | Pixl Aps

6. Kalibrering og profileringsværktøj

Next

Der er to disipliner der hænger sammen for at få en monitor til at vise farver korrekt, kalibrering og profilering. Det kræver en kombination mellem software og skærm samt kalibrator. Ikke alle er født lige her.

Der er 2 hovedparametre der er vigtige når man snakker  om kalibrering og profilering: Backlight (CCFL eller LED) og Gamut (farverummets størrelse).

Mht. Software så leveres alle professionelle (hardware kalibrerbare) monitorer efterhånden med god software: Eizo leveres med ColorNavigator (Basiccolor Display kan også bruges til Eizo), NEC leverer Spectraview software (som er en OEM version af Basiccolor display), og Quato benytter iColor som er deres egen software. Alle er gode til hver sin skærmtype. 

De mest gængse kalibratorer på markedet er vel disse:

X-rite's i1 Pro, Xrite's DTP-94, Xrite's i1 Display2, og colorvision spyder (som jeg ikke kender nok til til at omtale yderligere.

i1 Pro er et spectrophotometer (tænk prisme som bryder lyset i en regnbue og måler hvor meget der er af hver farve).

Resten er colorimetre som har nogle farvede filtre der skal emulere hvordan det menneskelige øje ser farver.

i1 DIsplay er efter min mening ikke velegnet til high-end kalibrering. Det kan ikke (med de normale filtre) korrekt aflæse de meget mættede farver i high-gamut (Adobe RGB) skærme, og desuden er der forholdsvis stor varians fra instrument til instrument.

i1pro

i1 Pro er instrumentbæssigt nok det bedste (men også det dyreste) måleapparat. PGA. teknologien har det ikke noget problem med at måle LCD displays med rimelig stor præcision. På negativ siden kan et spectrophotometer ikke måle meget mørke toner korrekt.



Xrite_DTP94

DTP94 har i modsætning til både colorvision spyder og i1 display glasfiltre af en meget høj optisk kvalitet, kan godt måle meget mættede farver men ikke helt ligeså præcist som et spectrophotometer. MEn da alle softwaretyperne nævnt ovenfor korrigerer for unøjagtighederne er det ikke noget problem. DTP94 er generelt det bedste instrument til at opmåle dybe skygger.

Konklusion:
Gå efter en Xrite DTP94 hvis prisen er vigtig og du kun skal kalibrere monitorer, eller en i1Pro hvis du også skal bruge et instrument der kan opmåle printere m.v.