Inkjet Papir og medier | Thomas Holm | Pixl Aps

Inkjet Papir og medier

GMG Medier

Cheap GMG Media

Vi forhandler hele serien af GMG's prøvetryks papir som er noget af verdens bedste papir til inkjet print på Epson, HP samt Canon printere.

GMG Papiret er specielt fremstillet til prøvetryk, altså simulering af tryk og er derfor fremstillet uden FWA (Fluorescent Whitening Agents) eller på Dansk optisk hvid, men alligevel har papiret en meget høj lyshed. 

Det er coated til at kunne holde maksimalt mængde farve ved at lægge en speciel tyk coatning på, så det kan reproducere flest mulig farver og det størst mulig gamut på print. Derfor er det også et af de mest benyttede papirer blandt fotografer til portfolio, udstilling og mappe brug; der er minimal ændring af farver i forskellige lystyper, papiret kan reproducere et enormt farverum, og coatningen gør det egnet til brug bag acetat og indrammet.

Optisk Hvid/FWA

FWA tilsættes mange inkjet papirer da det får dem til at "se hvidere ud", end de egentlig er, simpelthen fordi det er billigere end at lave papir der er tilstrækkeligt hvidt "uden tilsætningsstoffer". FWA fungerer på den måde at ultraviolet lys bliver reflekteret i det synlige spektrum, og at papiret derfor ser mere hvidt (lysere) ud. Det er helt almindeligt i f.eks. vaskemiddel da det får tøj til at se lysere og dermed renere ud. Og det er af samme årsag at en hvis T-Shirt eller skjorte bliver selvlysende når man ser den under en UV lampe på f.eks. et diskotek.

Color difference with without UV

Problemet med optisk hvid er at det reflekterer farver forskelligt afhængig af hvilken lyskilde der belyser papiret. Det betyder at print skifter udseende afhængig af hvilket lys man ser det i, og forskellene kan være endog meget store. 

Desuden er det problematisk at profilere da et spectrophotometer (man benytter til at opmåle farverne med) ser optisk hvid som værende blå, og ikke som vi opfatter det nemlig som lysere. Det betyder at mange profiler fremstillet på papir med optisk hvid ikke korrekt simulerer farver og gråbalancer specielt i de lysere områder - set i nogle lystyper.

FWA i inkjet papir

Her er et eksempel på hvordan et spectrophotometer ser papirhvid afhængig af om der er Ultraviolet indhold i lyset eller ej (med UV lys øverst til Venstre, uden UV i lyset nederst til højre). Tallene er i ∆E 2000 som er en målemetode for farveafvigelse. Samme papir i forskellig belysning giver meget forskellige resultater.


Pixl Aps · Bispevej 25, 2. sal · 2400 København NV  ·  Danmark · Tlf: (+45) 32 96 90 14 · www.pixl.dk