ISO 12647 - Produktion med 12647 og PSO (1/4) | Thomas Holm | Pixl Aps

ISO 12647 - Produktion med 12647 og PSO (1/4)

Produktion med ISO 12647 (og relaterede standarder)

ISO 12647 er en serie af standarder fremstillet for at fremme kvaliteten på tryk. Standarden har flere afsnit som hver indvirker på hver deres del i workflowet og indeholdt i standarden er flere referencer til andre ISO standarder (for opmåling af densitet, trykfarver, betragtningsforhold osv.) Der er desuden en række andre standarder som opererer sideløbende med ISO’s standarder som typisk er defineret af tekniske organisationer så som Fogra, Ugra og BVDM.

Standarderne påvirker flere arbejdsområder og definerer præcis hvordan (næsten) alting skal gøres:

Hvilken farveseparation skal benyttes til en bestemt type
Verificering om en monitor korrekt (kan) simulere en given tryk type.
Fremstilling af prøvetrykket så det korrekt simulere en bestemt type tryk
Kontrol af prøvetryk; overholder det de tolerancer det skal
Trykfarver
Hvordan trykket skal fremstilles; Farve på solide densiteter og
        sekundær farver, punktbredning/TVI (tone value increase),
        papirfarve, gråbalance
Kontrol af om trykket overholder ovenstående standarder
Hvilke lys typer man skal benytte til at evaluere tryk/prøvetryk

God trykkvalitet 
For at fremstille et optimalt tryk skal alle elementer i hele det grafiske workflow fungere optimalt sammen. Trykket fremstilles efter trykmaskinen/farverne og papirets bedste formåen, på en trykmaskine i optimal tilstand som vedbliver med at kunne trykke med samme høje kvalitet. Plader bliver fremstillet på en CTP som er velkalibreret, og som samtidig optimerer trykmaskinens punktbredning til optimale værdier på netop den trykmaskine der benyttes. Trykkeren modtager et prøvetryk, godkendt af kunden, som akkurat simulerer trykket i den tilstand det er i. Farveseperationen (ICC profilen) er tilpasset til præcis den benyttede trykmetode, både med hensyn til farveføring (density), punktbredning og CTP, men også med hensyn til separations parametre som Black Start, TAC (Total Area Coverage) og UCR/GCR. Alle billeder er korrekt farvekorrigeret og optimeret kontrastmæssigt før farveseparationen foretages og alle billeder farvesepareres på samme måde.


Næsten Utopia
I det rigtige liv er det næsten umuligt med sådan et workflow, alene fordi det mest normale er at billeder CMYK konverteres før man ved hvor eller hvordan trykket skal fremstilles. Farveseparationerne er derfor ikke altid optimale til det trykkeri og den papirtype som benyttes. Prøvetrykket er som regel et lidt generisk prøvetryk som simulerer ”Eurostandard”, som i øvrigt officielt er trukket tilbage for 3 år siden.  Eller ”ISO” som kan være mange forskellige ting lige fra avis til Flexotryk, eller ” lineær CMYK” som er en absurd betegnelse da alt CMYK er output afhængigt og derfor ikke kan være ”lineært”. Fakta er at prøvetryk kun sjældent er en præcis gengivelse af det endelige tryk da det ofte er en mere eller mindre ukendt størrelse. Derfor har trykkeriet reelt kun tre muligheder. Enten skal dokumenter re-konverteres ofte uden at man ved hvad de skal konvertere fra, hvilket indebærer en alvorlig fejlmulighed sammen med et ansvar. Trykkeriet kan lave et prøvetryk som simulerer deres egen standard hvilket i nogen omfang er en brugbar vej. Eller trykkeriet prøver at redde tryksagen ved at farvekorrigere den på det ubetinget dyreste sted i trykprocessen, nemlig på trykmaskinen, som samtidig er det sted hvor man har de dårligste redskaber til rådighed.

Fordi der leveres så mange forkert separerede dokumenter, er der mange trykkerier der ikke er helt så omhyggelig med deres process kontrol (præcision på måleinstrumenter, punktbredning, fugtevand, styring af luftfugtighed i trykkeriet m.v.) da de jo alligevel skal farvekorrigere alle jobs forskelligt og ofte visuelt prøve at matche et tilfældigt prøvetryk. Når proceskontrollen ikke er helt på plads bliver det umuligt at lave korrekte farveseparationer og prøvetryk, og så har vi skruen uden ende.


RapidCheck Rapport sRGB

ISO 12647
Teorien begved12647 er ret simpel: Find ud af hvordan man får det bedst mulige tryk på forskellige trykmaskiner og papirtyper. Dvs. Find ud af hvilke farver (i Lab color) en trykmaskine skal ramme når den trykker ren CMYK og overprints. Find den punktbredning som giver det bedste kompromis mellem trykkontrast og et stort farverum, og definer gråbalancen. Definer herefter nogle tolerancer som er stramme nok til at det bliver en god standard og som samtidig er opnåelige i daglig brug. Offentliggør alle disse tusindvis timers forskning til brug for trykkerierne (for omkring kr. 500), og fremstil nogle gratis ICC profiler som kan benyttes til at fremstille farveseparationer til den måde at trykke på. Det eneste der herefter kræves er at farveseparationer og prøvetryk bliver lavet efter den standard der trykkes med. Resten er et spørgsmål om proceskontrol.


Fordele og ulemper for trykkeriet:
Kvalitetsmæssigt er det meget svært at overgå ISO 12647 standarden, og derfor er det sjældent muligt at opnå en bedre kvalitet ved at fremstille tryk efter en hus-standard. En korrekt implementering af ISO 12467-2/3 på et trykkeri vil normalt betyde højere kvalitet med mere mættede farver og bedre gråbalance, samt en større ensartethed i trykkvaliteten generelt. Desuden vil indkøring af de fleste jobs kunne laves hurtigere, da der ikke skal farvekorrigeres ret meget i forbindelse med opstart. Man vil kunne fremstille prøvetryk som ligner tryk, og man vil kunne kontrollere udefrakommende prøvetryk og sikre at de kan trykkes som på prøvetrykket. Det sikrer at eventuelle farvejusteringer kan laves før jobbet kommer på trykmaskinen. En 5 min DTP justering og et korrekt fremstillet prøvetryk (72x102cm) koster under det halve af hvad det koster at lave én justering på trykmaskinen i kostpris. En justering er her defineret som når trykkeren eller kunden siger; ”kan vi lige lave hud tonen lidt mere rød i denne zone, og køre 1-200 ark mere”. Med andre ord er det mere rentabelt at trykke efter ISO, selv hvis man skal lave 2 prøvetryk i hel ark ekstra for hver tryksag for at sikre at trykkeren ikke skal spilde tid på unødvendig farvekorrektion. Det betyder hurtigere maskinindstilling og dermed forøget produktion, større ensartethed mellem tryk og prøvetryk som give mere tilfredse kunder, færre omtryk og mindre spildtid.

Ulemperne begrænser sig til at det er nemmere for kunden at flytte en tryksag over til en anden leverandør da ”alle jo trykker ens”. Desuden skal der investeres i nogle værktøjer samt uddannelse af medarbejdere for at vedligeholde trykkvaliteten på samme niveau.


Tryksagsindkøbere:
Sammenlignet med 95% af alt tryksagsfremstilling vil trykning efter ISO 12647 betyde et kvalitetsmæssigt fremskridt. Det gør det nemmere at lave farveseparationer korrekt tidligt i et workflow (blot man kender papirtypen) og det gør det muligt at fremstille præcise prøvetryk selv før trykkeriet er valgt. Det vil til gengæld kræve at prøvetryk bliver fremstillet korrekt (og verificeret) før man kan forvente at et trykkeri vil acceptere det og påtage sig at matche det på tryk. Ydermere stiller det højere krav til farvekorrektionen af billederne som skal være korrekt, da trykkeriets job i højere grad bliver at lave korrekt tryk en ”pænt” tryk rent farvemæssigt. Hvis trykket laves rigtigt vil ”Garbage in – Garbage out” princippet gælde. Der findes desuden værktøjer som gør det nemt på få sekunder at kontrollere om trykket er fremstillet teknisk korrekt. Trykkeriers villighed til at højne kvaliteten er ofte større når de ved at deres kunder kontrollerer deres arbejde. Med andre ord bliver produktionen nemmere og kvaliteten og forudsigeligheden stiger, blot man "fejer foran egen dør".


Hvem laver standarden
ISO standarder vedtages af en såkaldt TC130 komite som består af medlemmer fra hele verden i øjeblikket omkring 30 personer. En standard vedtages udelukkende ved konsensus, altså fuld enighed blandt alle medlemmerne, så et enkelt medlem kan nedlægge veto. Standarderne er typisk en ophøjning af en allerede benyttet industri standard som tidligere er lavet af en anden organisation, almindeligvis Fogra, BVDM, Ugra eller andre lignende organisationer. Typisk har disse organisationer samarbejdet med ECI (European Color Initiative) som efter implementering og gennemtestning af standarden har fremstillet en officiel ICC profil som bliver den oftest benyttede grænseflade til standarden. ISO 12647 bygger for en stor dels vedkommende på BVDM’s Media Standard.

Hvad er standarden egentlig
ISO 12647-2 er den overordnede paraply for forskellige trykmetoder for ark offset på 3 papirtyper (bestrøget og ubestrøget), rotation for forskellige papirtyper papir typer og formular tryk for 2 forskellige papirtyper, samt et par andre mindre normale. ISO 12647-3 er for avistryk.

Hver papirtype og trykmetode har et data set som er den faktiske opmåling af et givent tryk eller et gennemsnit af en række tryk. Den nyeste standard for ark tryk på bestrøget papir hedder Fogra 39, og for rotation tryk på SC (super calendered) papir hedder den Fogra 40. ICC profilerne til Fogra 39 hedder ”ISO coated v2 eci.icc”, samt ISO coated v2 300 eci.icc og for Fogra 40 er navnet ”SC_Paper_eci.icc”. Fælles for alle de forskellige trykmetoder og papirtyper er at en række parametre er defineret, og det er dem, sammenholdt med datasettet som i realiteten udgør standarden. De vigtigste parametre dækker papirfarve og overflade/type, hvilken farve (målt i Lab color) en solid densitet skal have for Cyan, Magenta, Yellow og Black. Desuden er defineret hvilken lab farve sekundære farver (rød, grøn og blå) skal have. Alle målinger er i tør tilstand. For alle disse farver er defineret en maksimal tilladt afvigelse for de enkelte farver i forhold til idealet, målt i delta E (∆E) og delta H (∆H), samt en maksimal afvigelse fra hinanden målt i ∆E.

Desuden er der defineret en bestemt TVI (Tone Value Increase/punktbredning) kurve for hver farve samt den maksimalt tillade afvigelse for hver farve, samt en maksimal afvigelse kurverne imellem. Der er også en tolerance for grå balance samt tolerancer for hvor stor afvigelser der må være mellem et prøvetryk og det rigtige tryk samt hvor stor varians der må være over et trykoplag, også målt i ∆E.

Værktøjer til kontrol og implementering
Umiddelbart kan standarden godt virke svært forståelig for mange som ikke er fuldbefarne i Lab color og Delta E værdier, men det er selvfølgelig muligt at skyde genvej. Der findes komplette værktøjer til trykkerier og konsulenter til at implementere en standard på tryk, som grafisk og numerisk viser hvor man er i dag, og i mange tilfælde selv udregner hvad man skal gøre from at komme til at ramme standarden. Desuden findes der værktøj som stort set ingen forkundskaber kræver som kan kontrollere om trykket overholder en given standard på få sekunder, ligesom der findes programmer som kan kontrollere om et prøvetryk rent faktisk simulerer det det skal. Man kan endda få et værktøj som uafhængigt af monitor kalibreringen kan kontrollere om en monitor viser (og er i stand til at vise) farver korrekt, med hvilken præsicion og hvilke standarder man kan simulere på monitoren. 

---

I de næste afsnit skal vi kigge på hvordan man rent praktisk får en trykmaskine til at trykke efter en ISO standard, hvordan man kan kontrollere at trykket er fremstillet korrekt samt give eksempler på hvordan man håndterer forskellige job typer som er korrekt og mindre korrekt fremstillet, samt gå i detaljer med nogle af de værktøjer man for alvor kan nyde godt af når proceskontrollen er på plads.

---

Ordforklaring: 

TAC:
Total Area Coverage er den maksimale sværtningsgrad en bestemt farveseparation kan lave i procent. Hvis TAC er for højt vil man ofte få afsmitning og udtværing af farver på tryk. En 400% TAC svarer til en farve som består af 100% af hver farve. Normalt benyttes GCR til at minimere farvemængden. TAC for bestrøget tryk er normalt mellem 300-330%, på ubestrøget papir mellem 260-300% og maksimum 240% på avistryk. GCR (Grey Component Replacement) er en metode til at minimere mængden af trykfarve i en farveseparation (ICC profil) ved at erstatte CMY med sort.

Dataset:
Karakterisation af en bestemt trykstandard, F,eks. Fogra 39 som er for bestrøget offset på mat og gloss coated papir.

TVI:
Tone Value Increase er i princippet et nyt ord for punktbredning. Til forskel for punktbredning som normalt er et fysisk fænomen (trykfarve breder sig på papiret) styres punktbredning eller TVI ved hjælp af et CTP anlæg for at opnå præcis den punktbredning der er nødvendig for at ramme en bestemt standard. Hvis den fysiste punktbredning er for hør på trykmaskinen kompenseres billeddata ned i CTP anlæget og hvis den er for lav kompenseres data op i stedet.

Papirtype:
ISO klassificerer papirer i en række standard papirtyper (PT 1-5 og SC): 

PT1; blankt bestrøget,
PT2; matte bestrøget,
PT3; Blankt bestrøget LWC (Light Weight Coated),
PT4; ubestrøget hvidt offset,
PT5; ubestrøget let gulligt offset 
SC‚  som er Super Calendered.

Gråbalance:
Indenfor ISO er den mest almindelige forklaring at en bestemt kombination af CMY (udregnet baseret på det dataset som beskriver den aktuelle tryktype) farvemæssigt skal svare til den tilsvarende sorte værdi. For Fogra 39 skal værdierne C 45%, M 36%, Y 36% visuelt ligne 50% K.




Pixl Aps · Lille Strandvej 1a, Kld. · 2900 Hellerup  ·  Danmark · Tlf: (+45) 32 96 90 14 · www.pixl.dk