Ilva | Thomas Holm | Pixl Aps

Ilva

ILVA - Sikker kvalitet - hver gang
Møbelhuset ILVA står selv for produktionen af sine mange annoncer og kataloger. Med GMG ColorProof er der vished for kvaliteten af slutresultatet, uanset hvor det aktuelle katalog bliver trykt

GMG sikrer kvaliteten
12 kataloger om året i Danmark, otte i Sverige og fire i England. Møbelhuset ILVA er godt i gang med at indtage Europa, og et vigtigt våben i korstoget er selvfølgelig kataloger.
"Jeg tør slet ikke tænke på, hvor vi ville være rent kvalitetsmæssigt uden vores GMG-løsning. Vi har ualmindeligt gode erfaringer med det," siger fotograf Mikael Bo fra ILVA.
Møbelhuset har egen DTP og prepress afdeling, som producerer alle ILVAs kataloger. De bliver trykt på skiftende trykkerier i Tyskland, Holland og Italien, så alfa og omega er ensartethed i kvaliteten.
Derfor har ILVA har gennem flere år brugt Pixl som teknisk sparringspartner og til opsætning af GMG-løsningen til prøvetryk, som ILVA for fire år siden var de første i Danmark til at tage i brug.

Sparer over 1 mill. om året 
Med GMG ColorProofs certificerede PSR profiler til dybtryk kan ILVA simulere tryk på alle de trykkerier, møbelhuset benytter. GMG er nemlig defacto standarden indenfor dybtryk. Og med GMG's indbyggede ”noise” funktion kan prepress-afdelingen endda simulere forskelle i papirstrukturen meget effektivt, så prøvetrykket ikke ligner et glansbillede.
"Vi ved, at det færdige tryk er som det skal være. Og så er det hurtigt og meget nemt at arbejde med GMG. På et øjeblik kan vi selv kalibrere systemet, så vi er sikre på, at vores egne prøvetryk hele tiden er i orden," siger Mikael Bo.
Han fremhæver, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af GMG-løsningen er meget lave, sammenlignet med andre løsninger på markedet. Det giver hurtig return on investment.
"Vores investering var tjent hjem på tre måneder. Med GMG-løsningen sparer vi 1,2 millioner kroner om året alene på ekstern udskrivning"
Pixl har desuden hjulpet ILVA med at implementere RGB-workflow i produktionen, fra foto til færdigt tryk. Det giver mere effektive arbejdsgange og kræver langt mindre digital lagerplads end workflow i CMYK.

---

LØSNINGEN

1 GMG ColorProof RIP
1 Epson 9600 printer
1 Epson 7800 printer
1 Greteg Macbeth ICColor spectrophotometer til kalibrering af prøvetryk
Undervisning i farvestyring og implementering af RGB-workflow

FORDELENE

• Store besparelser på ekstern udskrivning
• Hurtig og effektiv løsning
• Nemt og billigt at kalibrere og vedligeholde
• Simuleringer giver sikkerhed for kvalitet i både offset- og dybtryk
• RGB-workflow sparer digital lagerplads 

Pixl Aps · Filmtorvet 4. · 3500 Værløse  ·  Danmark · Tlf: (+45) 32 96 90 14 · www.pixl.dk