Pixl hjælper Nørgård Mikkelsen med at sikre billedkvaliteten | Thomas Holm | Pixl Aps

Pixl hjælper Nørgård Mikkelsen med at sikre billedkvaliteten

"Vi vil gerne nå endnu længere - derfor tager vi et kursus mere hos Pixl"

Jesper Panduro, Teknisk Grafiker/Billedbehandler

"Thomas Holms undervisning i billedbehandling i Photoshop er virkelig effektiv. Vi sender en ønskeliste med både generelle og konkrete spørgsmål plus et par billeder fra vores egen hverdag til Pixl. Med udgangspunkt i det - og i hans store erfaring - laver Thomas et kursusforløb til os, hvor vi kommer igennem alle de ting, som er vigtige for os. Det går stærkt, for Thomas taler hurtigt og er meget konkret. Han spilder bestemt ikke tiden på uvæsentlige ting."

Det siger Teknisk Grafiker/Billedbehandler Jesper Panduro fra reklamebureauet Nørgård Mikkelsen. Her ved man, at standardløsninger og -metoder ikke er nok, når det gælder optimal billedbehandling af modelbilleder, der skal sælge hudplejeprodukter og make-up for en stor kunde som Matas.

Derfor har Nørgård Mikkelsen valgt at bruge Thomas Holm fra Pixl til at undervise i avanceret billedbehandling i Adobe Photoshop. 

"Vi hyrede Thomas fra Pixl første gang for cirka et år siden. Dengang lærte vi rigtig meget om masker og optimering af hud, hår, øjne, make-up, skygger, lys og reflekser i billedbehandlingen. Nu synes vi, det er tid til at tage et skridt mere og komme endnu længere, så derfor har vi booket yderligere to dage hos Pixl," siger Jesper Panduro og fortsætter:

"Ofte har Thomas en anden indgangsvinkel til løsningen på nogle typiske problemer, så vi lærer nye måder at gøre tingene på bedst muligt. Vi er ganske enkelt blevet dygtigere, bedre og skarpere, og vi leverer et bedre slutprodukt til kunden."

"Det er også en fordel i selve arbejdsprocessen, at vi som billedbehandlere har fået mere selvtillid. Vi ved meget mere om, hvad vi skal gøre - og hvad vi ikke skal gøre. Nu glæder vi os til få en "extended version" af kurset, så vi kan blive endnu dygtigere."